Translate

tirsdag den 27. maj 2014

HÅR

Hej søde læsere <3 
Som I nok ved, så er jeg besat af mit hår. Jeg er besat af min næste frisure, min næste hårfarve, hvilken shampoo jeg skal købe og hvilken hårkur er den bedste. Faktisk købte jeg otte forskellige mini-hårkure da jeg sidst var i tyskland, så jeg kunne prøve dem allesammen inden jeg køber en i fuld størrelse! 
Dette betyder osse at jeg alt for hurtigt bliver træt af min frisure, farve, osv. og derfor skifter mit hår look hele tiden! 

Jeg har snart fødselsdag! Jeg bliver 22 år gammel (yay!) og i den anledning vil jeg ønske mig en tur til frisøren af min mor og hendes mand, for jeg er ikke blevet klippet (rigtigt) i over et år! Og jeg plejede altså at blive klippet hver tredje/fjerde måned! 
Men som de der kender mig ved, så er jeg endelig blevet langhåret efter at have været korthåret i mange år. Derfor har jeg ladet være med at lade mig klippe, for at give håret lov til at vokse. 

Noget af det hyggeligste jeg ved er at sidde og finde nye frisurer, nye outfits, piercinger, tatoveringer, osv. osv. Denne gang er min opmærksomhed på hår <3 

dip dye og vildt kort pandehår

Denne gang vil jeg have noget kantet og spændende! Der er ingen der har sagt at det nødvendigvis behøver at være kedeligt at have langt hår!
Og med dette mener jeg intet ondt om de søde piger der har langt, naturligt smukt og fint hår, jeg misunder dem at de kan bære det! Jeg har bare selv brug for noget spænding og en udstråling, da jeg ikke er den mest udadvendte person på jorden... 
Derfor vil jeg gerne have
UndercutAt nakken er klippet helt kort , så man kan se det korte når håret er sat op.

Pandehår
Faktisk vil jeg gerne have hele toppen af mit hoved klippet kort, og så helt vildt kort pandehår, nærmest helt op til hårgrænsen!

Dip Dye
At afblege spidserne og farve dem enten pink, eller pink, lilla og turkis. Det kommer lige an på mit humør, tror jeg. 

undercut og sidecut
 Så ja, det er mit lille hår-inspirationsindlæg <3 Jeg glæder mig til at det kommer til at ske!
Hvad er dit næste hår-eventyr? 

Kys
Nadia
<3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar