Translate

onsdag den 26. februar 2014

The Body Shop Passion Fruit Body Butter review


Hej søde læsere <3
I dag vil jeg anmelde en ny creme jeg har købt, (cremen i sig selv er ikke ny) nemlig Body Shops passionfrugt body butter! Det forholder sig sådan, at jeg havde glemt min body lotion derhjemme, da jeg tog en tur til København (hvor jeg er nu). Så jeg gik ind i Body Shop på hovedbanegården, for at købe en rejsestørrelses body lotion, og mens jeg står og kigger, kommer den søde Body Shop pige hen til mig og gør mig opmærksom på at de altså har tilbud på nogle body butters, sat ned til 85,-, meget billigt! Dvs. at hvis jeg købte sådan én, ville jeg kun komme af med 25,- mere end den lille rejse body lotion. Jeg valgte den med passionfrugt da den duftede meget lidt og da den var til tør hud (de er altid bedst) ;)

Konsistensen er som alle deres butters meget tyk og cremet, men den smelter lissom lidt mellem hænderne og på huden, så det føles ikke så "tungt" på huden. Man er meget fedtet de første fem min., men så trænger den også ind! Jeg har før været påpasselig med deres nødde-butters, da jeg ofte har syntes at de var fedtede meget længe :/ men ikke denne!
Duften er kraftig i starten, men forsvinder lisså stille efter en halv time - et stort plus i min bog! Jeg vil gerne kunne tage parfume på uden at være en rodebutik af forskellige dufte.
Farven - ja, FARVEN - er meget sart lyselilla, og som regel noget jeg ville gå en stor bue udenom, men fordi jeg er så tosset med pasteller for tiden, kunne jeg ikke stå for den haha! 


Ok, lad os tage en opsummering:
Konsistens: Blød, cremet og tyk.
Optagelse i huden: Forholdsvis hurtig, du kan tage tøj på efter ti min. til et kvarter :)
Varighed af "blødhed": Ca. 24-30 timer. Jeg tog cremen på mine ben inden jeg skulle sove i forgårs, det er først nu her til morgen jeg har brug for et nyt lag!
Duft: Let duft af passionfrugt. Aftager forholdsvis hurtigt!
I alt: **** - fire stjerner ud af fem! Så hvis ikke du er totalt parfumeallergiker, så skynd dig i din Body Shop og se om de har samme tilbud ;) Håber du kan bruge det til noget,

Kys, Nadia <3

fredag den 21. februar 2014

pastelfarvet forår


Kære læsere <3
Nu kommer foråret altså for alvor snart, og det betyder farver! Og de bedste af slagsen, nemlig pastelfarver. Personligt elsker jeg pastelfarver, jeg elsker at de er lidt mere afdæmpede end pangfarver, selvom at pangfarver som turkis og lilla står i høj kurs hos mig. På billedet kan man se nogle af de ting jeg er helt forelsket i for tiden. Sweateren er fra Rebecca Posselt, og kan købes her. Den er simpelthen så fed! Som du kan se har den gennemsigtige ærmer med skjorteknapper, hvilket giver den et sindssygt twist som jeg er helt vild med! Derover er der pastelfarvede Nike sko (og som du ville vide, hvis du er fast læser, så eeelsker jeg Nike sko<3), som vistnok er løbesko, men man kan sagtens style dem med eksempelvis den lækre sweater og et par Dr. Denim jeans, som osse er vist på collagen. Og sidst men ikke mindst vil jeg lige snakke om min kærlighed for pastefarvet hår. Jeg har alt for længe ønsket mig pastelfarvet hår, og det er altså snart på tide at jeg snakker med en frisør om mulighederne omkring det. Så så snart jeg skal klippes igen tager jeg lige en snak med min frisør om patselhår <3 Har du erfaring med pangfarvet hår? Hvad er din mening om det?

Rigtig god weekend :)

Kys

torsdag den 20. februar 2014

100000 anvendelser af kokosolie

Hej søde læsere :) <3 jeg ville lige lave et hurtigt indlæg om min nye store kærlighed: KOKOSOLIE<3
Kokosolie er udvundet af, ja, du gættede rigtigt, kokosnødder. Dvs. at hvis du køber en koldpresset, økologisk én af slagsen, hvilket jeg vil anbefale, så får du en olie der smager og dufter svagt af kokos.

Kokosolie er en fast olie i kold form, men det bliver flydende så snart det bliver varmet op. Derudover er det en tør olie, som trænger hurtigt ind i huden, i forhold til f.eks. mandelolie, som godt kan virke fedtet længe. Jeg har længe brugt olie istedet for cremer, især om sommeren hvor min hud er lidt gladere end om vinteren, hvor en god bodylotion nogle gange kan være nødvendig.
Kokosolie er desuden sundere og bedre at bruge til huden end andre olier, da fedtmolekylerne er anderledes end i f.eks. olivenolie, på en måde hvor de ikke tilstopper huden. Og så mener man at kokosolie er antibakterielt, hvilket betyder at det også er vildt godt til akne! Min egen akne er blevet halveret siden jeg begyndte at bruge det.

Jeg bruger min kokosolie hver eneste dag, både indvendig og udvendig. Her er de ting jeg bruger min kokosolie til:

I morgenkaffen: en halv skefuld i kaffen istedet for mælk

Som ansigtsolie under dagcreme: jeg "klapper" en lille smule olie i ansigtet og på halsen inden jeg kommer creme på

Som body lotion: jeg masserer en lille mængde olie på våd hud efter badet, og tørrer mig derefter med et håndklæde, som normalt

Som hårkur: jeg kommer en lille mængde olie i hårspidserne en time før jeg skal vaske hår, eller natten over. Det er let at vaske ud :)

Som øjenvippebehandling: samme fremgangsmåde som med hårkuren

Til tørre albuer, tørre knæ, tørre hæle og tørre læber

Som ansigtsmaske: hvis jeg har brug for meget fugt blander jeg lige dele honning og kokosolie og bruger det som ansigtsmaske

Som stegeolie til madlavning

Som anti-frizz olie til håret, efter hårvask

Som neglebåndscreme: jeg kommer lidt olie på neglebåndene og masserer lidt inden jeg skubber neglebåndene tilbage

Som makeupfjerner: kokosolie er den bedste makeupfjerner! Har du haft fuld festmakeup på, tager du blot en god mængde olie, varmer det op i fingerspidserne, og "vasker" makeuppen af. Fjern al den opløste makeup med vatrondeller med varmt vand på - bonus: helt ren, mega blød hud!

Oilpulling: det laver jeg snart et indlæg for sig selv om ;) det er lidt indviklet.

Det var et udsnit af hvad jeg bruger min elskede kokosolie til, der er sikkert mange flere anvendelsesmuligheder, for det er virkelig et vidundermiddel! Jeg håber du fandt det nyttigt :)

Kys kys

sund-dag

Kære læsere. I går gik det op for mig at jeg har spist alt, alt for usundt på det sidste, og det skal stoppe NU! Jeg plejede at være sådan rigtig sund og sørge for at være god mod min krop, for det har den brug for, men det har godt nok sejlet lidt på det sidste og jeg er sikker på at dét er grunden til at jeg har haft hovedpine de sidste to uger :/ Så i dag startede jeg dagen med at sove riiigtig længe haha og så stå op og lave den sundeste, bedste morgenmad jeg kender: bananpandekager! Det lyder sindssygt usundt, men det er det slet ikke. Opskriften er:

1 banan
2 æg
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme

Det man gør er, at man moser en banan, og rører det sammen med æggene og krydderierne. Og bom, så er de klar til at blive bagt på panden! Jeg bager mine bananpandekager i øko kokosolie, for at få en masse sund fedt ind i systemet og så tilføjer det et lille hint af kokos, hvilket er virkelig lækkert!

Så nu sidder jeg bare og drikker min kaffe (med minimælk, øko self ;) ) og venter på at skulle til pilates. Jeg har faktisk allerede træningstøj på haha <3 håber I kunne lide det!

Kys

onsdag den 19. februar 2014

nike sko!



Nike Pegasus '83 grey/green + Nike Dunk Sky High black 


Jeg har længe villet have et par nye trainers, og jeg har før været glad for Nike, og det er jeg stadig. Her er to meget forskellige par Nike sko som jeg kunne  for!

Kys <3

træning

God eftermiddag søde læsere :)
I dag var jeg inde og træne. Det gør jeg to gange om ugen, den ene gang er det styrketræning og den anden er pilates. I dag var det styrketræning og i den sammenhæng tænkte jeg at jeg ville dele mit træningsprogram med jer <3


Hvis I da kan læse det ;) Det er vigtigt at jeg træner jævnligt, da jeg har gigt i hele kroppen, så det er mest for ikke at gå i forfald, haha. Så er det jo bare et plus at jeg kommer til at se godt ud oveni.
Jeg har lige haft en periode hvor jeg ikke gad træne særligt seriøst, og hvor jeg måske har spist lidt for meget slik, så jeg har ikke kunnet se effekten af min træning, hvilket har været med til at jeg har haft endnu mindre lyst til at komme afsted :(
Men nu skal jeg i gang for der er ikke længe til strandsæsonen, og i år vil jeg ikke gå og gemme mig bag tunikaer og håndklæder!! Jeg ville elske at have lidt mere selvtillid hvad min krop angår, og nu vil jeg altså gerne opnå det! (Ikke fordi jeg er ekstremt fed, men der er da ting jeg er ked af)

Hvad er dit træningsprogram og hvor mange gange træner du om ugen?

Kys kys <3 

tirsdag den 18. februar 2014

ønskejakker fra h&m


Godaften søde læsere <3
Jeg har brugt en stor del af dagen på at kigge på jakker, da det gik op for mig at jeg ikke har nogen forårs/sommerjakke! Jeg tror jeg har været inde på samtlige netbutikker uden at finde noget, men endte heldigvis på h&m. Jeg kan generelt ikke finde noget lækkert i h&m mere, men lige nu har de tre jakker jeg godt kunne tænke mig! De er meget forskellige i stil, hvilket gør det endnu sværere at vælge! Den første er en parka, som er meget afslappet og lidt hiphoppet i udtrykket, hvilket tiltaler mig meget. Den anden er en pilotjakke med 3/4 ærmer, dvs den er ikke helt langærmet, og så er den i det vildeste mønster! Og så er mønsteret på ærmerne ikke ens med med det på resten af jakken, hvilket er virkelig cool. Den sidste jakke er en sort, klassisk lang jakke med vandfaldseffekt foran. Denne jakke er sådan lidt "det sikre valg" da den er meget stilren og går til alting. Det er et svært valg! Selvfølgelig er det måske den midterste jakke der er mest forårsagtig men den er også lidt in-your-face.

Dagens outfit

Hej søde læsere :) jeg ville lige dele mit outfit i dag med dig. Det består af min nye genbrugstop, som jeg bloggede om i går, sorte leggings og en kort silkejakke med vandfaldseffekt foran fra Nümph <3 Jeg købte den jakke for tre år siden, men jeg bruger den stadig, da den er fuldkommen tidløs. Jeg har sat det sammen med mine guldsmykker fra Pernille Corydon, da guld giver en god varme til de ellers mørke farver. 

Hav en god tirsdag aften<3 kys

tatoveringidéer - lotus blomst

Jeg elsker lotusblomster og en lotus-tatovering vil passe godt med mit tatoveringstema jg har going on (om-tatovering, fatimas hånd, osv.).
Jeg ville elske at have en lille lotus på mit højre håndled, lige under hånden, gerne i farver, men det er simpelthen så svært at bestemme mig for stilarten! Derfor har jeg lavet en lille collage med idéer til stilarter - hvilken synes du er flottest?


Kys kys <3 

mandag den 17. februar 2014

genbrugsguld

Jeg elsker at gå i genbrug, for jeg finder altid et eller andet fantastisk til ingen penge!
Desværre er der bare ikke så mange gode genbrugsbutikker ude ved os, så jeg skal ofte ind til byen efter det. Men da vi så skulle i Bazar Vest her i fredags, mig og Lasse, så tog vi lige i genbrugsforretningen der ligger lige overfor. Og hvad ser jeg som det første da jeg går ind? Den sødeste, pleatede top nogensinde!


Den har korte, opsmøgede ærmer, og lægge langs kraven og hele vejen ned ad maven og rund halsudskæring. Den er så sød med sorte jeans og en kort cardigan og jeg glæder mig så meget til at bruge den noget mere!


Da jeg kom ind i butikken fandt jeg endnu en top, med lækkert grå-lilla slangeskindmønster! 




Den har en løbegang nede i bunden med nogle dekorative snore, og selvom den får mit til at se lidt tyk ud ;) så glæder jeg mit vildt til at have den på med nogle sorte leggins og en lang strikcardigan!

Begge toppe er fra Vero Moda og de er i str small - heldigvis for mig! De kostede til sammen 60,-, hvilket jeg synes var lidt i overkanten for genbrug, men de er jo også ret nye og i fuldstændig som ny stand, så jeg slap gladeligt de penge! 

Lasse fik købt nogle bøger ;) 

Jeg håber du er ligeså vild med det som jeg er!
Kys kys <3

udslæt :( tips og tricks til at komme det til livs!

Hej søde læsere. Her er nogle billeder af mit forfærdelige, men allerede meget bedre udslæt. Jeg ved godt at det er lidt underligt at poste billeder af noget så ulækkert som udslæt, men jeg synes det er vigtigt at vise at alle kan have lidt trælse perioder :) Og som du kan se holder jeg humøret oppe, selvom det irriterer mig at jeg ikke kan tage ordenlig makeup på. Heldigvis skulle vi bare ud og handle i dag, så det var o k at give huden lidt luft. 


Jeg har efterhånden haft denne slags udslæt et par gange, så hvis du skulle komme ud for det samme, så har jeg nogle tips til at komme det til livs, hurtigt og effektivt!
Først og fremmest skal du holde det rent, og det gør du bedst ved at bruge en vaskegel, uden sæbe, da sæbe tørrer huden ud. Jeg bruger (som du ved hvis du er fast læser ;) ) en mild renseskum fra body shops aloe vera serie til ansigtet, morgen og aften. Derefter skyller jeg efter med iskoldt vand, da det lukker porerne, inden jeg bruger en mild dagcreme, fra samme serie. Det er vigtigt at man bruger produkter af samme serie, eller i hvert fald samme mærke, til sin anigtshud, for ikke at forvirre den for meget. Husk på at det ikke er meningen at man vasker sig og bruger cremer hver dag, huden er designet til at kunne klare sig selv, men hvis man som mig har uren og/eller tør og sart hud (kombineret hud, fedtet i T-zonen, tør på kinderne), er det en god idé at bruge nogle produkter. Men hold det simpelt! Koldt vand er mindst ligeså godt som skintonic ;) 
Derudover er det en god idé at bruge nogle fugtgivende masker. Og tro det eller lad vær, men de bedste masker til problemhud, er dem du laver selv! Den bedste maske til netop denne slags udslæt (parfume-allergi-udslæt, akne-udslæt og alm. tør hud) er honning. Helt almindelig, ren, rå honning. Men køb en ordenlig én, den skal være fast, ubehandlet og gerne økologisk. Hvis du har meget tør eller meget uren hud, kan du blande det med økologisk, koldpresset kokosolie.

Sådan gør du:
  1. Bland din maske. Du skal bruge én stor skefuld honning og en lille skefuld, letopvarmet kokosolie. Det tager lidt tid at få det blandet sammen, men det skal nok lykkes. Kom blandingen i køleskabet mens du gør dig klar.
  2. Rens dit ansigt for makeup og skidt. Bare gør som du plejer, hyg dig med det :) 
  3. Tag blandingen ud af køleskabet, og hav den klar ved dig!
  4. Væd en vaskeklud med meget varmt vand og vrid den op. Den skal gerne dampe.
  5. Læg vaskekluden på dit ansigt i 30 sek-1 minut, til porerne er let åbne.
  6. Kom blandingen på dit ansigt og lad det sidde i 10-15 min. 
  7. Vask masken af med en vaskeklud vædet med lunken vand.
  8. Skyl efter med iskoldt vand, og kom ansigtscreme på :) 
Grunden til at denne maske er så god, er pga. de gode egenskaber i både honning og kokosolie. Man mener at både honning og kokosolie er antiseptisk, hvilket er godt mod uren hud og infektioner i huden generelt. Og så er begge meget blødgørende men uden at fedte eller tilstoppe porerne! Generelt en virkelig god maske! :)) 

Og så til sidst er det altid en god idé at blive set på af en hudlæge. Jeg har en specialsalve med binyrebarkhormon til når min hud sår ud på denne måde, hvilken jeg bruger morgen og aften indtil udslættet er væk. 

Håber du kan bruge det til noget <3 

Kys kys 

søndag den 16. februar 2014

Tester: The Body Shops Aloe serie

Hej søde læsere. Jeg fik testet cremen-med-for-meget-parfume - jeg slog ud, big time :/ så jeg skyndte mig i Body Shop for at købe en ny ansigtsvask + ansigtscreme. Jeg købte Aloe Gentle Face Wash, uden sæbe og Aloe Soothing Day Creme. Jeg køber aldrig natcremer, da jeg har en fordom om at der er det samme i, bare til dobbelpris haha :)

Som sagt slog jeg ud af deres Vitamin E creme, hvilket er sygt nederen, for jeg ligner en rødspætte og det er vildt svært at dække :(( Men på den anden side vidste jeg jo godt at det var en mulighed, så jeg kunne jo bare have ladet være..
Første dag efter jeg havde brugt den havde jeg STORE RØDE pletter rundt i hele ansigtet. Nu har jeg brugt deres aloe vera serie i to dage, og udslættet er halveret! Så på den front er jeg indtil videre ret tilfreds. Jeg giver det tre uger, og så anmelder jeg det lidt mere detaljeret, men indtil videre vil jeg klart give det thumbs up!

Kys kys

fredag den 14. februar 2014

På farten/Hermione-tasken

Så er vi, Lasse og jeg, på vej til Herning, da vi skal til min lillebrors fødselsdag. I den anledning har jeg taget min Hermione-taske med! :)
Det er en Dixie taske, som der faktisk er en lidt sjov historie med: det var min mor som fik tasken i gave, med den besked at jeg kunne få den, hvis ikke min mor ville have den. Åh hvor jeg håbede hun syntes den var grim, for så var tasken min!! Men hun elskede den ligeså højt som mig, og hun beholdt den :( Men jeg fik hævn, for da jeg så så at den var sat flere hundrede kr ned, købte jeg den med det samme! Så nu render min mor og jeg rundt med ens tasker haha ;)
Vi kalder den Hermione-tasken eller Harry Potter-tasken fordi ALT kan være i den. Al-ting!

I dag rummer den:
'Just Kids' af Patti Smith
Kamill håndcreme<3
Kløver Vaseline
Mine høretelefoner
Min pung
En flaske vand
En pose lakridsbolsjer
To pakker lommetørklæder
Masser af lipgloss!
Brillepudseklud
Mit andet par briller
... og nøglen hjem til mine forældre! Jøsses al den plads!

Hvis det her indlæg ser lidt sjovt ud, er det fordi det er skrevet fra min telefon :/

Kys kys

torsdag den 13. februar 2014

Februar Favoritter

lorelle buksedragt fra Culture - galaxy nail art - marsvin <3<3<3 - bær-te fra Perch's 

Forresten - jeg har fået en ny tatovering!



Forresten så fik jeg en ny tatovering i går! Er den ikke fin? 

Kys kys 




Facial

Til jul fik jeg et værdibevis til en ansigtsbehandling på Aarhus Hudplejeklinik i Åbyhøj, af mine søde, søde svigerforældre. Det var bare ikke længe siden at det gik op for mig at sådan et værdibevis altså ikke varer evigt! Så min svigerinde og jeg skyndte os at bestille tid i sidste uge, og heldigvis kunne de lige presse os ind i dag, sidste dag værdibeviset gjaldt!
Selvom det er megadumt, så syntes jeg simpelthen mine stoppede porer var så pinlige at jeg inden min ansigtsbehandling liiige pressede en peel-off-maske ind bare lige for at tage det værste :) Det hjalp selvfølgelig ikke en skid, men jeg følte at jeg havde gjort lidt.
Klokken ti i tolv tog jeg så bussen til Åbyhøj, og fandt heldigvis nemt og hurtigt hudplejeklinikken.
Jeg blev modtaget af en rigtig sød ung pige, som var rigtig sød til hele tiden at informere mig om hvad hun gjorde og hvilke produkter hun brugte til min hud. Jeg har forstørrede, til tider tilstoppede porer, så jeg fik den helt store tur, og det var rigtig fedt.
Det sjove ved at få ansigtsbehandling er, at man tror at man ligner en million når man kommer ud, men i virkeligheden ligner man jo noget der er løgn! Helt rød i hovedet med underligt pandebånd-hår og jeg ved ikke hvad. Så jeg skyndte mig hjem for at få lidt sminke i hovedet, inden jeg skulle videre med dagen.

Den søde kosmetolog kunne informere mig med at min hud var meget dehydreret, hvilket jeg jo egentlig godt vidste. Jeg har alt for længe tyet til meget billige løsninger hvad hudpleje angår. Intet ondt om Matas' Striberne - det er bare ikke optimalt til min hud. Istedet vil jeg teste Body Shops vitamin E serie, som jeg har fået en prøve på. I aften skal jeg se om jeg kan tåle ansigtscremen, som der desværre er en del parfume i. Jeg har ret sart (ret skabet...) ansigtshud, som slår ud ved den mindste smule forkert parfume. Det er en pine at finde en dagcreme jeg kan tåle, så jeg krydser fingre!

Nu vil jeg drikke min aftente og hygge lidt med Lasse. Måske vil jeg ordne negle, men det vil jeg liiige se til ;)

Kys kys

lige en lille peel-off maske inden ansigtsbehandling (uden makeup)

Efter ansigtsbehandling. Stadig lidt rød i face, men ellers et meget fint resultat :) (uden foundation)


onsdag den 12. februar 2014

Udsalg

Det fede ved forår - hvis man kan kalde det dét endnu - hvad mode angår, er 1) nye farver som grøn, pink og gul <3 og 2) udsalg. Selvom jeg elsker alle de nye friske farver, så må jeg nok indrømme at det jeg elsker er at kigge på dem, men jeg har ikke helt nosserne til selv at gå i dem :( Jeg føler mig bedre tilpas i mørke farver som sort, grå og mørkegrøn, hvilket er fab, men ikke så festligt som jeg godt kunne tænke mig. Derfor er min mission for dette forår er at købe mindst en gul kjole og gå med den hver uge og købe hele Mansteds* kollektion (haha)! I wish!
Men det fede ved at elske efterårsfarverne er forårsudsalget, som bugner af netop disse farver! Denne måned havde jeg lidt penge til overs, derfor besluttede jeg mig for at udvide min garderobe lidt. Jeg havde faktisk tænkt mig at tage på den helt store shoppingspree, og så bare leve af rugbrød resten af måneden, men øv hvor blev jeg skuffet! Jeg må have været i samtlige butikker og forretninger i Aarhus (indenfor min prisklasse, altså) men fandt kun to ting! ØV! Men hvilke ting, til gengæld!
Jeg har en kæmpe forkærlighed for kjoler, jeg brugte dem meget dengang jeg var korthåret, bare for at føle mig bare lidt feminin, og den vane sad fast. Og hvad finder jeg? Den mest fantastiske kjole!



Kjolen er fra Culture, og stoffet har den fede effekt at det i mørke bare er (lidt gennemsigtig) sort, mens det i lys får et svagt slangeskindsmønster! Derudover har det læder(-agtige)kanter langs ærmerne og rundt i kraven, og ned ad brystet, hvor der også er små knapper. Jeg. Elsker. Den. 

Derudover fandt jeg en trøje i en af mine yndlingsbutikker Figaro (lige mellem Klostertorvet og Magasin), som jeg også måtte eje.
Når jeg siger at jeg fandt en trøje, så er det løgn. Det var ejeren, som er så sød, som lige vidste hvad jeg var ude efter, og fandt trøjen til mig. Og så var den sat 70% ned fra allerede 50% nedsat, dvs. den kostede næsten ingenting! 







Den er af mærket Isaksen Design** som jeg tror jeg elsker allerede. Jeg har været inde på deres hjemmeside, og jeg er en sucker for deres funktionelle/stilede design og ikke mindst deres ekstravagante kraver! Gå ind på deres hjemmeside, så kan du se hvad jeg mener. 

Det var alt for nu, håber du er lisså vild med det som jeg er :) 


Kys kys <3


Makeup rutine/fake beauty

Jeg har det ikke godt med at gå udenfor en dør uden at have taget makeup på. Jeg kan faktisk ikke engang vove mig i Netto uden liiige at have tegnet mine øjenbryn og mine øjne op. Men det er også noget jeg hygger mig meget med, at tage makeup på altså :) og det er også derfra navnet på bloggen kommer, for jeg er måske ikke den mest naturligt smukke pige der findes, men med lidt hjælp synes jeg godt jeg kan gå an ;)

Min makeup rutine <3 

Først starter jeg med at rense og klargøre mit ansigt, om morgenen er det bare vand på en vaskeklud og så et tyndt lag dagcreme til uren hud - fordi jeg har uren hud, som man kan se på billedet nedenfor. 


Derefter går det i gang! Her er de produkter jeg bruger h ve r   d a g:

Det består af: 
  • Nilens Jord concealer 
  • The Body Shop foundation til kombineret hud 
  • True Match pudder fra l'oreal 
  • Volume Million Lashes mascara 
  • Lip and Cheek tint fra The Body Shop 
  • Øjenbrynsblyant fra H&M (det er den bedste jeg har prøvet!) 
  • Sort eyeliner fra GOSH (den bedste!)
  • Øjenskyggepallette fra Wet & Wild i rosa/lilla farver 
  • ... og diverse "redskaber" ;) 
Først tager jeg concealer på. Jeg påfører det direkte på urenheder, rundt om næsen, rundt om munden og under øjnene. Derefter tager jeg et tndt lag foundation på, da den dækker ret godt. Jeg elsker denne foundation fra Body Shop, da den er meget, meget let, og derfor ikke føles så maske-agtig som andre flydende foundations ofte kan! 


Og så pudder, for at "sætte" det hele, og så ser jeg sådan her ud: 



Ikke just perfekt, men meget mere ensartet end før! 

Så tegner jeg mine øjenbryn op og kommer rouge på. Jeg bruger altid, ALTID rouge, da jeg er meget bleg, og derfor skal tilføre den der "glød" som andre har naturligt. Det tager mig omring 7 min. at tegne mine bryn op, fordi det er SÅ svært. Men så ser jeg til gengæld sådan her ud: 


Nogen vil måske synes at der er lidt for meget, men jeg har lissom gjort en ting ud af at have meget røde kinder, og jeg tror folk ville synes jeg så underlig ud hvis jeg en dag kom gående uden ;) 

Så til det sjove! Øjnene! Jeg ser jo for underlig ud uden min øjenmakeup, jeg mener kig på det der! Så jeg går i gang med min elskede sorte eyeliner. Jeg tegner en meget tynd linje langs hele det øvre øjenlåg, så tæt på vipperne som muligt. Derefter kører jeg den ud til et "cat-eye", som jeg sætter med en sort øjenskygge (det er et trick jeg har lært af min veninde Nora <3).
Jeg har cat-eye-looket sådan ca. hver dag, og det er sjovt som det look deler folk - nogen hader det mens andre elsker det! Jeg elsker det (selvfølgelig).


jeg bruger den sorte farve, nederst i højre hjørne
cat-eye <3

Jeg laver denne tynde cat-eye for at få mine øjne til at syne større, og jeg synes det virker, i hvert fald efter et lag mascara, som er det jeg slutter af med, sammen med et lag lip-tint fra Body Shop <3 



Så smuk og så falsk <3 
Og så er jeg færdig! Prøv lige at se forskellen fra første billede til det sidste her, det er jo helt vildt!
Så kan jeg drikke min kaffe færdig, tage tøj på og face verden med et tæt-på-perfekte ansigt ;) I dag skal jeg tatoveres, så er jeg nødt til at se lidt godt ud! Jeg håber du kan bruge det til noget :)

Kys kys