Translate

onsdag den 4. juni 2014

Nye læbestifter (billeder billeder billeder!)

Hej læsere :) 
Jeg blev jo klippet her den anden dag, og det er altså en frisure der kræver sin makeup. Vejret er så godt for tiden at jeg lader min hud ånde, dvs. jeg ikke bruger foundation eller mineralpudder, men jeg er simpelthen nødt til at have lidt makeup på til at afbalancere håret. Derfor spurgte jeg på reddit hvilket look jeg skulle gå efter, og alle var enige om det samme look: sort "winged" eyeliner og en vild læbestift!
Jeg ejede desværre ikke nogen vild læbestift og jeg har nærmest ingen penge, så jeg gik i H&M for at se hvad de havde der. Og så gik jeg ellers amok. Købte en tyggegummi pink lip tint, en postkasserød lip tint og hele to lilla læbestifter! Haha jeg kan ikke styre det. Jeg har nu prøvet dem allesammen og jeg er in looove!
Specielt de mørke, lilla læbestifter er så flotte på min hudfarve og de går til næsten alt mit tøj, da lilla (i mit hoved, haha) er en ret neutral farve. Det må være det røde og det blå sammen, det er i hvert fald min teori ;) 



Her er den postkasserøde. Det er en rigtig gå-i-byen rød og den er så lækker og sommeragtig da den er meget glossy og varm i farven! Den passer vildt godt til den buksedragt jeg har på på billederne. 


Den tyggegummi pink er meget pink! Den ville være vild til rave eller temafest med masser af pastelfarver og vildt hår! 


Min yndlingslilla (jeg har jo to) er den matte lilla. Den er så sindssygt pigmenteret og let at påføre, det er hul i hovedet at den kun koster 40 kroner! Den mørke farve tilføjer virkelig en kant der klæder frisuren godt. Jeg er vild med det.

Det er sjovt at jeg er blevet sådan en læbestiftpige, for før i tiden var jeg overbevist om at mine læber ikke var store nok til læbestift og derfor brugte jeg det aldrig. Men nu synes jeg bare at det ser skidegodt ud og elsker at have mange at vælge imellem! 

Jeg kan helt klart anbefale H&Ms læbestifter. Jeg har meget sart hud, og jeg er endnu ikke slået ud af dem. De er lette at påføre, de smitter ikke af så snart de er tørret og de er pigmenteret som en i h......!

Nå, men det var bare lige det jeg ville dele med jer :) 
Nu venter jeg bare på at Henri kommer, så skal vi ned i byen og glo, jeg skal træne hos min fys og så skal vi have lakridsis fra Frellsen med min mormor <3 

Hvilken læbestift synes du er pænest? 
Kys
Nadia

<3

1 kommentar: