Translate

søndag den 25. maj 2014

The Body Shop - ny sminke!


Hej søde læsere <3 
Det er godt nok længe siden jeg har skrevet, men der er simpelthen sket så meget i mit liv og jeg har haft så travlt. Mest af alt har jeg haft travlt med mine nye venner, Kasia og Henri <3 De er to TEKO-studerende som bor i Herning. Jeg mødte dem i byen under en rigtig vild og rigtig god bytur med min søde lillebror Tobias. Han var så sød at tage mig med i byen to dage i træk, sammen med hans skønne venner, og det var bare så godt til mig! Jeg havde det rigtig sjovt og det var fedt at se en mere voksen, fuld udgave af min lillebror haha! 

Nå men, det indlægget skal handle om i dag er min tur til Flensborg med min dejlge onkel og dejlige kusine. Min onkel er meget spontan og frisk, og ringede til mig en aften og spurgte om jeg ville med til Flensborg med ham dagen efter, og heldigvis havde jeg mit pas på mig! Jeg var hjemme ved min kusine da han ringede, så jeg fik planlagt at hun osse skulle med :) Hun har læseferie lige nu så det kunne ikke passe bedre!
Så næste dag kom han med lækkert morgenbrød og så spiste vi sammen og kørte derefter til Tyskland. 
Det var den bedste tur! Vejret var fantastisk, vi fik lækker mad og lækker iskaffe, shoppede og gik og og ned ad Flensborgs hyggelige gågade, sammen med min onkels skønne hund. Selvom jeg ikke burde bruge penge lige for tiden kunne jeg ikke dy mig for at købe ny makeup i Body Shop. Det er bare så meget billegere dernede og som du nok ved, hvis du er fast læser, så eeelsker jeg The Body Shops produkter! Specielt deres makeup er helt fantastisk, der er så god kvalitet til ret billige penge (synes jeg). Jeg manglede et par ret essentielle ting, som f.eks. en mineralpudder der faktisk passer til min hudfarve, en bronzer og en nude læbestift. Og gæt engang, det var lige hvad jeg fik købt! Jeg har aldrig haft en bronzer, men det er fordi jeg aldrig har syntes at jeg har været brun nok til at bruge det. Jeg plejede ikke at tage imod solen overhovedet tidligere men det gør jeg heldigvis nu, så jeg tror faktisk at jeg bliver lækker sommerbrun i år! Jeg har faktisk allerede været ved søen og sole mig i bikini(!), det var så lækkert!
Nå, men jeg fik købt en Extra Virgin Mineral pudder foundation, en Shimmer Waves bronzer/øjenskyggepallette, en nude læbestift (YES!) og en lilla øjenskygge. Den lille øjenskygge og læbestiften var sat ned til fem euro hver, så det var virkelig billigt!
Jeg elsker mineral pudderen. ELSKER den. Den har en meget lav dækkeevne, men det er ikke værre end at du bare tager flere lag på, hvis du har meget at dække. Det betyder at den bliver meget jævn og ens i farven, hvilket jeg er vild med. Den blander sig også super nemt med huden og den efterlader ikke ansigtet "kaget", men føles derimod meget naturlig og blød på huden. 
Shimmer Waves palletten er en pallette med øjenskygger i meget gyldne, meget varme, jordnære farver. Blandet, på en rouge-børste, bliver farverne tilsammen en pæn, lys bronze, som man kan komme under kindbenene som en bronzer. Hver for sig er Shimmer Waves lækre, lækre øjenskygger! Hvis man elsker det naturlige, "no makeup" look, er de her øjenskygger vidunderlige. Man kan både lave et super naturligt, super fatterende rosa-guld-look, men også en mere vovet smokey eye, hvis man skal stadse sig lidt ud. Jeg er vild med den, jeg er vild med at man kan bruge det samme produkt til flere ting samtidig! 
Læbestiften har jeg et meget blandet forhold til, fordi på den ene side "manglede" jeg en nude læbestift til mere nedtonede hverdagslook, på den anden side er den meget nude. Som i, man-kan-nærmest-ikke-se-det-nude. Om det var et fejlkøb ved jeg ikke for jeg bruger den hele tiden haha. 
Den lille øjenskygge har jeg endnu ikke prøvet, udover på armen, hvor den virkede meget pigmenteret og nem at bruge. 

Så alt i alt er jeg rigtig glad og tilfreds med mine indkøb (selvom jeg viiiirkelig ikke burde bruge penge lige nu...) ;)

Håber I kan bruge det til noget <3 

Kys
Nadia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar