Translate

lørdag den 29. marts 2014

sol på hjernen (anmeldelse af matas' selvbruner + update på liv)

God lørdag allesammen <3 
Solen skinner og jeg suger det hele op, jeg har virkelig forår på hjernen! Her den anden dag købte jeg en perfekt forårsskjorte, i mintgrøn (selvfølgelig) som bliver så fin med et par shorts indenunder. Jeg længes efter sol og sommer og solbrun hud, og selvom jeg før sværgede ved Matas' sommerglød lotion, tog det bare for laaang tiiid inden farven kom frem, så jeg var lykkelig da jeg så at de havde tilbud på deres almindelige selvbruner, da jeg var ude og shoppe med min søde veninde Sofie, her i går. Den kostede nærmest ingenting, og jeg har læst mange gode ting om det (jeg sætter meget ind i de ting jeg køber, inden jeg køber dem!), og jeg må sige, jeg er fan. Den er nærmest idiotsikker og farven ser faktisk solbrun ud, ikke gul eller orange :) Jeg lavede en tester på mit ene ben først, for at sikre mig ikke at smøre hele kroppen ind i orange farvelade, her er resultaterne af kun to lag! 


Som man kan se brugte jeg venstre ben som prøveben og selvom forskellen ikke er WUAW WOW VILD så er der en forskel! Jeg er glad for jeg tager normalt ikke så godt imod sol eller selvbruner, så det her er bare super!


Det ser faktisk ret naturligt ud, efter kun to lag. Det er super fedt! 


Jeg er ret godt tilfreds. Det tager ca. 15-20 min. inden cremen er helt trængt ind, men jeg kan simpelthen ikke styre hjemme-spray-tans, det bliver altid vildt ujævnt og voldsomt, fordi jeg ikke kan styre mig haha! Så er jeg mere til at jeg selv gradvist kan gøre mig brunere. 

Jeg købte også cremen til ansigtet (også på vild tilbud!) for ikke at rende rundt med white-face ;) og efter testen her, har resten af kroppen og ansigtet også fået en tur. Jeg mangler at give det hele anden gang, så det passer til test-benet, men det gør jeg lige i aften. 

Generelt synes jeg dette er en rigtig god selvbruner, og så er det en af de eneste selvbrunere der er svanemærket og uden parabener. Generelt er der en masse skidt i selvbrunere, men det skulle der ikke være i denne her, den er også test-vinder i Politiken (dog med forbehold), læs her. Jeg synes ikke folk skal være så bange for at kaste sig ud i creme-selvbrunere, for det er slet ikke så farligt som mange får det til at lyde. Jeg har selv hørt mange skrækhistorier om ujævn farve, plamager af orange hud og udslæt, men jeg tror det er hvis man gør det lidt forkert, måske? 
I perioder hvor jeg bruger selvbruner sørger jeg for at scrub'e mig i badet, med en saltscrub og et par skrubbehandsker, faktisk hver/hver anden gang jeg går i bad. Bare lige let, ikke voldsomt, men for at få de døde hudceller af før påføring af selvbruneren. Så kan det næsten ikke gå galt ;) Selvfølgelig er der ventetiden efter påføring, som mange nok ikke har tålmodighed til. Jeg må også sige at det er lidt akavet at gå nøgen rundt i lejligheden så længe bagefter badet, men hvad gør man ikke for at blive lidt lækker ;) haha.

Ellers går det meget godt, jeg er stadig lidt ensom her i Aarhus og jeg glæder mig mere og mere til at flytte hjem til mine søde venners søde mor i Roskilde. Det skal nok blive rigtig godt! Der kender jeg da i hvert fald lidt flere mennesker end her, og det er et stenkast fra København hvor jeg kender endnu flere! Jeg glæder mig til at komme videre med mit liv og starte på en frisk på nyt studie i en ny by med en masse nye mennesker <3 
Jeg bruger rigtig meget tid på at udforske ny musik og lige for tiden er jeg helt syg med Clean Bandit! Du har måske hørt 'Rather Be' i radioen, men de har så mange flere vilde numre, de er virkelig gode! Det er sådan noget fusionsmusik, lidt jazz, lidt hiphop, lidt house og lidt glad, glad pop. Jeg elsker det virkelig, det er så sommer og festival og øl og sol! Her er nogle links til nogle af mine yndlingssange med dem: 




Kys 
Nadia 
<3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar