Translate

lørdag den 29. marts 2014

sol på hjernen (anmeldelse af matas' selvbruner + update på liv)

God lørdag allesammen <3 
Solen skinner og jeg suger det hele op, jeg har virkelig forår på hjernen! Her den anden dag købte jeg en perfekt forårsskjorte, i mintgrøn (selvfølgelig) som bliver så fin med et par shorts indenunder. Jeg længes efter sol og sommer og solbrun hud, og selvom jeg før sværgede ved Matas' sommerglød lotion, tog det bare for laaang tiiid inden farven kom frem, så jeg var lykkelig da jeg så at de havde tilbud på deres almindelige selvbruner, da jeg var ude og shoppe med min søde veninde Sofie, her i går. Den kostede nærmest ingenting, og jeg har læst mange gode ting om det (jeg sætter meget ind i de ting jeg køber, inden jeg køber dem!), og jeg må sige, jeg er fan. Den er nærmest idiotsikker og farven ser faktisk solbrun ud, ikke gul eller orange :) Jeg lavede en tester på mit ene ben først, for at sikre mig ikke at smøre hele kroppen ind i orange farvelade, her er resultaterne af kun to lag! 


Som man kan se brugte jeg venstre ben som prøveben og selvom forskellen ikke er WUAW WOW VILD så er der en forskel! Jeg er glad for jeg tager normalt ikke så godt imod sol eller selvbruner, så det her er bare super!


Det ser faktisk ret naturligt ud, efter kun to lag. Det er super fedt! 


Jeg er ret godt tilfreds. Det tager ca. 15-20 min. inden cremen er helt trængt ind, men jeg kan simpelthen ikke styre hjemme-spray-tans, det bliver altid vildt ujævnt og voldsomt, fordi jeg ikke kan styre mig haha! Så er jeg mere til at jeg selv gradvist kan gøre mig brunere. 

Jeg købte også cremen til ansigtet (også på vild tilbud!) for ikke at rende rundt med white-face ;) og efter testen her, har resten af kroppen og ansigtet også fået en tur. Jeg mangler at give det hele anden gang, så det passer til test-benet, men det gør jeg lige i aften. 

Generelt synes jeg dette er en rigtig god selvbruner, og så er det en af de eneste selvbrunere der er svanemærket og uden parabener. Generelt er der en masse skidt i selvbrunere, men det skulle der ikke være i denne her, den er også test-vinder i Politiken (dog med forbehold), læs her. Jeg synes ikke folk skal være så bange for at kaste sig ud i creme-selvbrunere, for det er slet ikke så farligt som mange får det til at lyde. Jeg har selv hørt mange skrækhistorier om ujævn farve, plamager af orange hud og udslæt, men jeg tror det er hvis man gør det lidt forkert, måske? 
I perioder hvor jeg bruger selvbruner sørger jeg for at scrub'e mig i badet, med en saltscrub og et par skrubbehandsker, faktisk hver/hver anden gang jeg går i bad. Bare lige let, ikke voldsomt, men for at få de døde hudceller af før påføring af selvbruneren. Så kan det næsten ikke gå galt ;) Selvfølgelig er der ventetiden efter påføring, som mange nok ikke har tålmodighed til. Jeg må også sige at det er lidt akavet at gå nøgen rundt i lejligheden så længe bagefter badet, men hvad gør man ikke for at blive lidt lækker ;) haha.

Ellers går det meget godt, jeg er stadig lidt ensom her i Aarhus og jeg glæder mig mere og mere til at flytte hjem til mine søde venners søde mor i Roskilde. Det skal nok blive rigtig godt! Der kender jeg da i hvert fald lidt flere mennesker end her, og det er et stenkast fra København hvor jeg kender endnu flere! Jeg glæder mig til at komme videre med mit liv og starte på en frisk på nyt studie i en ny by med en masse nye mennesker <3 
Jeg bruger rigtig meget tid på at udforske ny musik og lige for tiden er jeg helt syg med Clean Bandit! Du har måske hørt 'Rather Be' i radioen, men de har så mange flere vilde numre, de er virkelig gode! Det er sådan noget fusionsmusik, lidt jazz, lidt hiphop, lidt house og lidt glad, glad pop. Jeg elsker det virkelig, det er så sommer og festival og øl og sol! Her er nogle links til nogle af mine yndlingssange med dem: 




Kys 
Nadia 
<3

lørdag den 22. marts 2014

Just Do It!

God lørdag søde læsere :) Som skrevet i går var jeg ude og kigge på sko igår eftermiddags, og jeg havde længe gået og sukket efter et bestemt par, nemlig Nike Air Pegasus i grå, turkis og lilla. Jeg så dem første gang på Asos' hjemmeside og jeg forelskede mig straks. Jeg ventede dog for længe med at købe dem, for nu kan de ikke fås i min str. på nogle hjemmesider og jeg var knust, for jeg synes virkelig at det er de fineste sko jeg længe har set! 

Så igår tog vi i Bruuns Galleri, for at gå i Sport Master (som plejer at have alle de fede sneaks!), og hvad ser jeg? Nike Air Pegasus i grå! Faktisk var det Lasse der fik øje på dem først, sikke et held! Jeg prøvede dem på, og de sidder som lavet til mig. Fantastisk! Jeg købte dem med det samme, for jeg ville ikke kunne holde ud at min str. blev udsolgt inden jeg nåede at få fingre i et par selv!


Her er de så <3 Mine smukke nye sko. Jeg elsker dem allerede (jeg får altid et lidt overdrevet godt forhold til mine sneakers...), de passer til stort set alt mit tøj, pga. den neutrale, lyse grå farve, samtidig med at de kan peppe et sort outfit op pga. det turkise og det lilla. Jeg er vild med blandingen af materialer, det er så fedt at der både er ruskind og fløjl (jeg har osse et par Adidas i lilla fløjl, elsker fløjl!), det gør dem vildt casual og hjemmeskoagtige, det er så nice. 

Da jeg var på vej ud af butikken, fik jeg øje på en bunke turkis hættetrøjer, og jeg kunne faktisk ikke gå uden liiige at prøve en. Den sad fantastisk og var sååå blød, det var ikke til at stå for! Og så passer den til skoene, haha, så hvorfor ikke? Jeg gik tilbage i butikken og købte den osse. 







Jeg er skør med farven, den er så lys og fin, og vil fungere perfekt som en let sommerjakke ud over en blondetop og et par cut-offs - jeg elsker at blande det vildt feminine med det vildt sporty, for lissom at bryde lidt med det fine og give outfits lidt kant! 

Jeg elsker Nike som mærke, jeg synes det er fedt at de har været i stand til at lave så tidsløst tøj i så mange år. Hvis du har en gammel Nike sweatshirt fra for fem år siden, kan du jo stadig bruge den i dag, lissom med Adidas. Jeg har et andet par Nike sneakers, i mørk turkis og pink, og de holder jo stadig max. Det er så fedt med tidsløse mærker! 

I dag skal jeg bare ind og glo lidt butikker, der er et outfit (en top og et par shorts) fra Minimum jeg har forelsket mig i, jeg skal lige ind og se hvor dyrt det er. Ellers skal jeg hjem og spise med nogle veninder i aften, og så tror jeg vi rammer V58 til Okay Funky & Fufu Afreaq (hør det her )senere på aftenen.
Rigtig god weekend til jer alle <3
Kys 
Nadia 

fredag den 21. marts 2014

yndlingsansigtsmasker

God fredag aften søde læsere <3 

Sikken lækker fredag jeg har haft! Lasse og jeg har lige været ude og spise running sushi på Oishii Sushi, det kan virkelig anbefales, det var virkelig lækkert. Før det var vi ude og kigge på sko til mig, for jeg mangler virkelig nye forårssko (jeg har gået alle mine andre sneakers i smadder!), og vi fandt nogle <3 Jeg skriver om dem i morgen ;) 
Nu står den bare på afslapning, og når jeg virkelig skal slappe af, så elsker jeg at lægge en ansigtsmaske og jeg har fundet de perfekte ansigtsmasker! 



De er af mærket Montagne Jeunesse, og de kan købes stort set alle steder. Jeg har virkelig sensitiv hud som ikke kan tåle noget som helst, men jeg har nu prøvet omkring ti forskellige af disse masker og jeg kan tåle dem allesammen! De er bare så lækre. 


De fås til alle hudtyper, og jeg mener alle hudtyper, hvad end du har fedtet, normal, kombineret eller tør hud. Og det bedste af det hele er at jeg har fundet ud af at man i Bilka kan købe dem på tube nu! Før kunne man kun købe dem i "breve" til engangsbrug, men nu kan man købe dem i tuber hvor der er til 10-15 gange, for kun 60,-! Det er virkelig billigt i forhold til kvaliteten! 

Lige nu har jeg en peel-off maske med aloe vera og agurk og en skin-food maske med jordbær og flødeskum (skriver de i hvert fald) og begge er super gode. Peel-off masken er vildt effektiv, man kan virkelig se skidtet sidde fast på masken når man piller den af, det er vildt ulækkert haha! Skin-food masken efterlader ens hud vidunderligt blød og frisk og velduftende af jordbær :) 

Så hvad venter du på? Gå ud og køb noget selvforkælelse med det samme, du vil ikke fortryde det <3 

Kys 
Nadia 

torsdag den 20. marts 2014

(mere) genbrugsguld!

Hej søde læsere <3 Så har jeg været på den igen, i endnu en genbrugsbutik! Og gæt hvad jeg så hænge blandt en masse andet lidt ligegyldigt tøj? En Wood Wood trøje, i min str.! 


Den er så fed! Den er cremefarvet, men et lidt net-undertrøje-mønster i stoffet, har høj krave og så har den en "cold shoulder", på venstre skulder. Simpelthen et fund uden lige, og så kostede den kun 30,- haha! 

Jeg ville lige dele den med jer :-) 

Kys Nadia 

onsdag den 19. marts 2014

yndlingsmærker: culture


Kære, søde læsere <3 I dag vil jeg skrive lidt om mærket Culture, som jeg har forelsket mig noget i. Mange tror det er et rigtigt mor-mærke, men som I kan se på billederne, er det ikke tilfældet.
Jeg vil i løbet af de næste par uger sætte fokus på nogle af mine yndligsmærker, og jeg starter med dette.

Der er få mærker jeg er ligeså vild med som jeg er med Culture. Jeg er især vild med deres forårskollektion i år, som er vanvittig! Den er er sød og forårsagtig, næsten på grænsen til at være lidt pastel-goth, hvilket er super fedt, for det kræver lidt mod at gå med det. Mit eneste problem er så bare at finde en butik der faktisk fører deres nye kollektion, og ikke kun (de kedelige) dele af den, og den opgave synes pt. umulig. Jeg glæder mig til at komme hjem til Herning igen, hvor jeg kender en forretning der fører mærket, og se hvor meget at det de har turde at prøve at sælge.

Culture beskriver sig selv som værende "a twist of bohemian and raw look, of vintage and contemporary, of antique craftsmanship and trendy techniques, and of ethnic and Scandinavian styles.", hvilket kort sagt betyder, at ligemeget hvilken stil du har, altid vil kunne finde noget fra Culture som vil passe ind i din garderobe. Hermed ikke sagt at mærket bare er et stort rod af stilarter, for det er ret nemt at se om et stykke tøj er fra Culture, hvilket er virkelig fedt. De er meget tro mod deres egen stil og det er jeg vild med. 

Prisklassen er mellem, vil jeg sige. Du kan sagtens få en trøje for 250,- og en kjole for 400,-, så det er ikke i den dyreste ende. Elsker du det ligesåmeget som jeg gør? 

Kys, Nadia <3 


tirsdag den 18. marts 2014

pastel power

Hej søde læsere.
I dag er en mærkelig dag. Jeg har det mærkeligt. Men det skal ikke forhindre mig i lige at skrive lidt!
Jeg sov uhyggeligt længe i morges, og følte mig underligt tom indeni da jeg endelig vågnede, så jeg besluttede mig for at træne lidt, for at komme af med det, mens jeg så Familien fra Bryggen. Det hjalp en smule, men jeg har det stadig underligt. Så besluttede jeg mig for at gå i bad og tage det mest farvestrålende sæt tøj på jeg har, hvilket jeg lige ville dele med jer <3


Jeg valgte også at male mine negle i denne sarte gule farve, som passer så fint til de andre farver.
Farver gør mig som regel i bedre humør, og det hjalp også lidt at føle mig som et omvandrende bolsje, men jeg er ikke kureret. Jeg tror det har noget at gøre med at jeg er igang med at læse 'Watchmen' for første gang og den rører mig virkelig. Jeg sad og læste i den til kl. to i nat, fordi den bare fanger mig så meget! Jeg er meget letpåvirkelig, f.eks. er alle de looks jeg har haft gennem tiden inspireret af karakterer fra film og bøger. Jeg har f.eks. haft en Enid (fra Ghost World) periode, en Juno-periode og nu er jeg i en Wes Anderson-periode - altså ikke fordi jeg prøver at ligne ham men jeg ligner nok en person der kunne optræde i en af hans film lige for tiden, med alle de skøre farver!
Jeg får også meget nemt "flips" hvor jeg f.eks. ku hører ét bestemt band hele tiden (lige nu er det N.E.R.D) eller hvor jeg bliver besat af en bestemt ting, f.eks. pastelfarvet hår, hvilket også fylder ret meget lige nu - der går nok ikke længe inden jeg selv har det haha <3

Hvad er du besat af for tiden?

kys Nadia <3

mandag den 17. marts 2014

genbrugsguld 2.0


WON HUNDRED + CHEETAH LEGGINS



Godaften søde læsere <3


Det har været en hektisk dag - sådan da. Jeg har været helt ude i Risskov for at få taget en masse blodprøver og en EKG, efterfulgt af et besøg hos min søde kusine Bea.
Da jeg var færdig med alle prøverne, havde jeg en halv time inden min bus kørte, så jeg ville lige hurtigt gå i Gallo Genbrugen ude ved psykiatrisk hospital hvor jeg var, og hvor var det godt jeg gjorde det! De havde nemlig lige fået en masse nye ting, og genbrugsdamen var vildt sød til at tage alle de pæne ting fra til mig. Jeg købte i alt fire stykker tøj, nemlig en fantastisk pastellilla Won Hundred, hi-low skjorte, et par gepard-printede leggins, en stribet, guld og hvid kjole (billeder i morgen) og en almindelig, fin hvid langærmet basistop (som vil passe perfekt til et par printede baggy pants!). Alt sammen for 70,-! Jeg kan virkelig anbefale den genbrugsbutik til alle der bor i Aarhus området, hvis man gider køre efter det, de har altid vildt meget godt!


Her er billeder af Won Hundred skjorten. Jeg elsker hvor afslappet ens look blir i den, samtidig med at man kan style den med en fin cardigan eller en sort jakke, alt efter hvilken stil man går efter. På billedet ser den lidt hvid ud, men den er altså sart lyselilla. 
Jeg ved ikke hvad str. den er, men jeg tror den er meget lille for jeg kan ikke knappe den øverste knap, og jeg har altså ikke en tyk hals! Det er fedt at den har flavermuseærmer uden skuldersyning, for jeg kan normalt ikke bære drop-shoulder-syninger, da det får mine skuldre til at se meget smallere ud end de er, så jeg går normalt udenom tøj der har netop dette. 


De gepardprintede leggins passer perfekt til min forårsgarderobe, så de var virkelig et fund. De er godt brugte og lidt store til mig, men det går lige, jeg skal bare lige huske at have lidt længere toppe på til (hvilket jeg tydeligvis glemte på billedet, ups!) De er ikke helt hvide, men sart lyserøde med sort print (sikkert en fejl i vask, men hey!) hvilket gør at de passer perfekt med alt der er pastelfarvet!

Jeg tager billeder af de andre ting i morgen, så glæd dig :)

Kys Nadia <3 

søndag den 16. marts 2014

sommerglød: anmeldelse af matas sommerglød til lys hud



Hej søde læsere :) I dag vil jeg anmelde Matas' sommerglød bodylotion, da det er på tide at finde den frem igen.
Jeg er ikke den type menneske der suger solen til mig som en svamp, tværtimod kan jeg ligge i den flere timer, uden man kan se nogen synderlig forskel. Det kan skyldes at jeg altid bruger solcreme, så snart uv-indekset er bare lidt over 3, selvom jeg kun bruger faktor 10!
Derfor tyr jeg til hjælpemidler som selvbruner, for jeg vil altså også godt se sommerlig og solbrændt ud!

Jeg har prøvet mange forskellige selvbrunere, blandt andet også den sommerglød creme fra Dove, men jeg er endt med Matas Sommerglød, da den tilføjer en meget naturlig, meget gradvis brun farve. Man vil ikke kunne se det efter første brug, men efter 4. eller 5. gang man bruger den, kan se ses.
Det gode ved denne selvbruner er at den er så naturligt udseende. Man ser ikke orange eller gul ud, men gyldenbrun, hvilket er dét alle går efter (forhåbentligt! haha)! Det er også fedt at man kan styre graden af den brune farve ved at bruge små eller store mængder pr gang, altså et tyndt eller et tykt lag. Jeg vil dog anbefale at man bruger et meget tyndt lag morgen og aften i perioden man bruger den, for selvom den er god, så tager den for evigt om at trænge ind - I am not kidding! Jeg har netop brugt den første dag i dag, og jeg var lidt for generøs med mængden og der er gået en halv time, og jeg kan stadig ikke tage mit normale tøj på (dvs. jeg sidder i en meget stor, løs t-shirt og bare ben, mens jeg skriver dette).
Man skal også være klar over lugten. For selvom Matas har været gode til at tilsætte en mild duft til cremen, så vil din hud komme til at lugte en smule af selvbruner i et par timer. Det aftager, men man skal vænne sig til det. 

Alt i alt er Matas Sommerglød Bodylotion til lys hud en rigtig god løsning hvis du ligesom mig ikke tager så godt imod solen eller hvis du leder efter en sundere, mindre kræftfremkaldende måde at blive sommerlækker på <3 Også prisen er favorabel, den koster kun 69,95,- for 500 ml - det er altså meget billigt i forhold til kvaliteten af den! Og så har jeg den på andet år nu, da der er så meget i og at den er så drøj i brug. Jeg vil klart anbefale den :)

Om nogle uger lægger jeg et før/efter billede ind af mine ben, så man kan se forskellen, glæd dig!

Kys, 
Nadia <3 

fredag den 14. marts 2014

rosa guld + nyt tøj!

Godeftermiddag søde læsere <3
Jeg har shoppet amok! Jeg trængte bare sådan til nogle flere farver i min garderobe, og dét kan man vist roligt sige at jeg har fået! 
Det startede med at jeg igår købte et sort sæt, altså et par bukser med matchende top, men den dårlige samvittighed ramte mig stort, især da søde Nora kommenterede på mit indlæg med min nye Mansted trøje (den støvede rosa med prikkerne), og sagde at det var en meget finere farve på mig end sort. Og hun har jo ret! Jeg har alt for meget sort tøj, og nu går den ikke længere. Det skal være slut med at gemme mig bag det sikre valg og i stedet tage nogle chancer. Derfor tog jeg ind og byttede det, og købte en maaasse andet i stedet, haha ;) 
Det første jeg købte var smykker. Jeg har så længe gerne villet have noget rosa guld, og så fandt jeg det perfekte sæt i Pilgrim, til ingen penge! 


Det er simpelthen så fint, med de mange krystalsten (som er ægte krystal, jow jow) og jeg elsker hvor simpelt og dog festligt det er! 
Halskæden er sådan én der både kan være kort og lang, men jeg kommer nok mest til at bruge den som lang, da de bliver utroligt in igen nu! 

Derefter købte jeg en rosa top, en rosa cardigan og et rosa tørklæde. Jeg er vild med rosa for tiden! 


Toppen er fra Karen By Simonsen. Jeg elsker batik-mønsteret i den, det grå bryder flot med det lyserøde. Jeg har længe sukket efter den,  og i dag var den sat 100,- ned! Det kunne jeg ikke stå for så jeg købte den endelig! Jeg ser en smule bleg ud i den endnu, men det er der heldigvis råd for, nu hvor solen snart kommer rigtigt frem :) 


Jeg købte også et par mintgrønne bukser fra Gina Tricot (efter anbefaling af Nora), og de er også så fede! De er vildt højtaljede og de sidder som malet på. Simpelthen sådan en skøn forårsfarve, jeg glæder mig til at bruge dem! Og hvor perfekt er det ikke at knapperne er i rosa guld? ;)


Cardiganen er fra Jacqueline de Young og kostede kun 150,-! Jeg elsker det mønster den er strikket i, det gør den rigtig hyggelig og vamset, og så sidder den rigtig pænt, synes jeg, selvom den er lidt stor i størrelsen (de havde ikke en small, så den er medium). Tørklædet købte jeg i Nielsen's, og det kostede kun 50,-. Jeg elsker det allerede, farven er så fin på min hud og så er det mega blødt. Jeg har malet mine negle hvide, for jeg synes det passer så godt til farverne, og så ser ens negle lidt ekstra "dyre" ud når de er hvide, hvilket er fedt ;) Jeg bruger nærmest kun neglelakkerne fra Mavala, da jeg synes de er perfekte til prisen (40,- pr. stk.), denne hvide er farven Izmir. 

Håber I er ligeså vilde med det som jeg er ;) 

kys kys

torsdag den 13. marts 2014

forårsfrisk makeup

Hej søde læsere <3 :)

Nu har solen skinnet i tre dage og det skal fejres med et nyt, frisk, forårslook. Derfor har jeg lagt en lidt anderledes makeup i dag, som er mere let og mere frisk end den tunge cateye jeg plejer at rocke, og jeg ville gerne dele det med jer. Dette er ikke en typisk step-by-step tutorial, men bare en let gennemgang af hvad jeg har gjort.

Jeg har startet med at skifte den lidt tunge foundation ud med min mineralpudder fra l'oreal. Jeg bruger den lyseste de har, året rundt, for jeg tager ikke så godt imod solen, dvs. jeg er evig-bleg. Jeg tror det ligger til familien, for min søde kusine har samme "problem".
Jeg lægger et meget tyndt lag de steder hvor min hud er fin, og et lidt tykkere lag der hvor jeg har urenheder eller røde pletter. Det gode ved mineralpudder er at det blender rigtig fint ind i huden, uden at man ser sminket ud. Det giver også en god glød til huden, lidt som en solskinspudder, hvilket jeg elsker.

Derefter tog jeg min baked blush fra The Body Shop, og påførte et let lag på mine kindben. Denne bagte kinderødt har tre farver og maaaasser af glimmer, så den giver en rigtig flot glød til kinderne!

Derefter tog jeg den samme blush og brugte den fine beige farve den indeholder, som øjenskygge! Det er så smart når man kan bruge én ting til flere ting (lidt lissom når man bruger øjenskygge til at definere sine ansigtstræk!). Jeg lagde den næsten helt op til øjenbrynet, men fokuserede mest på den ydre del af øjenlåget, da jeg har meget runde øjne, og at dette giver effekten af mere mandelformede øjne. Farven passer rigtig fint til min øjenfarve, da jeg har nole grå/grønne undertoner i den, men beige er generelt en farve der passer godt til alle øjenfarver.

For at tilføre endnu mere glød, tog jeg min Body Shop Brush On Radiance og påførte den på mine kindben, langs t-zonen og på min hage, samt på min hals og det øverste af brystkassen. Dette vil fange sollyset rigtig fint, og give illusionen om super sund hud!



Til sidst tegnede jeg mine øjenbryn op og kom mascara og lipgloss på :) Og så er jeg klar til at face dagen med en vildt skinnende hud (og ikke på den dårlige måde! ;) )

Jeg tog et billede med flash for virkelig at understrege resultatet:

Alt i alt et super naturligt look jeg håber I vil prøve af :) Det tog ca. 15 min i alt, så hold dig ikke tilbage! Den lipgloss jeg bruger er fra e.l.f. og den hedder Luscious Liquid Lipstick, i farven Cherry Tart (hvis jeg husker rigtigt). Den kostede tyve kroner, og den er per-fekt! Den ser så naturlig ud, den holder shine længe og så er applikationen simpelthen så nem, da den har en skrånet filttip, formet som på en alm. læbestift, hvor glossen kommer ud igennem, og gør det vildt nemt at påføre.

Håber I ku li det <3
kys kys

mandag den 10. marts 2014

dagens outfit

Hej søde læsere <3

Sikken dejlig dag! Solen skinner helt vildt i Aarhus, det er bare så dejligt! I aften skal jeg til infomøde på pædagogseminariet JYDSK i Risskov, og i den anledning ville jeg gerne se lidt fin ud.


Derfor har jeg taget noget af mit lækre nye tøj på. Jeg har taget mine fine sorte Margit Brandt bukser på, som har nogle rigtig fine syninger der gør at de sidder som malet på. Jeg elsker dem! Og min nye støvede rosa, prikkede Mansted trøje på. Den er så fin og forårsagtig, og farven passer simpelthen så fint til min hudfarve. Generelt elsker jeg pasteller på bleg hud, men den kommer også til at passe godt til en mere solbrændt hud, til de kolde sommeraftener.


Til vil jeg tage min nye cremefarvede sommerjakke på fra Freequent. Jeg synes selv at den er vildt fed, da den minder om den blå termojakke alle gik med for et år siden, bare i en meget mere feminin udgave. Jeg elsker pilotjakker og nu fik jeg endelig købt en! Den er også fed med ærmerne smøget op.
Jeg har allerede fået nogle lysere farver ind i min garderobe, jeg er så stolt af mig selv ;)

Min makeup er også blevet meget fin. Jeg har lavet en lidt blødere udgave af min sædvanlige cateye, ved at bruge en mørkelilla/blomme øjenskygge til at tegne øjnene op med. Jeg har lysnet mine øjenkroge med en rosaguld øjenskygge med masser af perlemor, for at bløde den lidt hårde cateye op, og det fungerer rigtig godt.


Jeg er så klar! ;)
Hvad synes du om looket?

Kys Nadia <3 

torsdag den 6. marts 2014

tattoos


Godaften søde læsere <3 
Inspireret af min søde veninde Nora, vil jeg i aften skrive lidt om mine tatoveringer. Jeg har fire tatoveringer, og skal klart have flere!
Alle mine tatoveringer betyder rigtig meget for mig, og det er vigtigt for mig at de gør det, for ellers er det bare spild af hud og penge!
Fælles for tre af mine tatoveringer er, at de er lavet af en rigtig dygtig kvindelig tatovør ved navn Karen, hjemme i Herning. Hendes butik hedder Living Image, hvilket er et sygt sejt navn, synes jeg. Mine piercinger er også kun lavet er kvinder, og jeg synes selv at det er lidt sejt at stort set al udsmykning på min krop er lavet af kvinder, da det bryder lidt med normen i en ellers meget mandedomineret branche.

Min første tatovering, den nede i venstre hjørne, er et oldnordisk kompas (har jeg hørt). Jeg fik den i attenårs fødselsdagsgave af min mor og hendes mand og jeg er vildt glad for den. Jeg fik den fordi jeg er stor fan af sangerinden Björk, som har den samme tatovering på sin ene overarm. Jeg havde i lang tid gået og tegnet den på armen, hvilket nok var med til at min mor syntes jeg skulle have den ;) Jeg fik den egentlig af to årsager 1) Jeg elske musik og jeg elsker Björk 2) jeg er vildt dårlig til at finde vej. Nu har jeg så et kompas på armen til at guide mig. Jeg har mødt én anden der har samme tatovering, han mente at det var et mærke mod onde ånder.

Min anden tatovering, den oppe i højre hjørne, er også tvetydig. Der står Carpe Omnius hvilket er latin for "grib det hele" eller "grib alting" (nogenlunde oversat). Jeg hørte citatet i filmen 'Hard Candy' hvor Ellen Page har hovedrollen, det er hende der siger det, så det er både et megafedt budskab at have stående på armen, men også en hyldest til Ellen Page som skuespiller :)

Min tredje tatovering, den øverst til venstre, er en tatovering af Fatimas hånd. Meget kort fortalt så er Fatimas hånd, med øjet indeni, et mærke der skal beskytte den der bærer det mod ondskab. Mere vil jeg ikke uddybe det, for der er mange forklaringer på den alt efter hvilken religion du spørger. Den betyder rigtig meget for mig, især idet at den er den mest dekorative af dem allesammen. Jeg elsker religion, især buddhisme, hinduisme og islam, da historierne bag dem er så fascinerende, og så passer det meget godt at hånden med det beskyttende øje i optræder i alle de tre religioner  - den er ligesom en rød tråd, symbolmæssigt, gennem mange religioner, hvilket jeg synes er pissefedt! 

Min fjerde tatovering er et uendeligheds/evighedstegn, som er den eneste tatovering der ikke er lavet af en kvinde! Den er lavet af min og min fars ven Ádám, som stadig er så ny en tatovør at han bare skal øve sig. Det var den tatovering der var sjovest at få lavet, da det foregik på Ádáms værelse i Silkeborg, med hans egen lille tattoo-gun, og det var så sjovt! Han tegnede den direkte på, og så otte sek. efter havde jeg den bare på armen! Den er blevet lidt skæv og ujævn i kanten, men jeg elsker hvor fin linjen er (pånær en lille plet) og hvor feminin den er. Alle der ser den synes jeg skal få den rettet op, men på en måde vil jeg gerne beholde den som den er, som et minde om en god og sjov aften. 

Jeg håber du kunne lide mine små anekdoter om mine tatoveringer ;) Jeg skriver helt sikkert om min nye, når jeg får den engang. 

Kys kys <3 

tirsdag den 4. marts 2014

nyt tøj!

Hej søde læsere <3
Så er jeg kommet hjem fra København og sikken god tur det har været! Jeg har både besøgt min bedste veninde og min bedste ven og det har været så tiltrængt for jeg savner dem meget. Som skrevet før havde jeg lidt penge tilovers sidste måned, så der blev også tid til lidt shopping <3 Jeg fandt hele to ting! En sort trøje og en hvid/sølv kjole-sweater.
Min veninde bor på Nørrebro, så vi var i Rude, en butik jeg aldrig har været i før, og hvor var den lille og hyggelig! De havde alt fra bukser til kjoler, tasker og smykker, og jeg kunne lide nærmest alt derinde. Jeg ville dog ikke bruge for lang tid derinde, da min veninde ikke skulle have noget. Noget af det fedeste var, at der var udsalg på det halve af butikken, på dén måde, at ligemeget hvad der stod på prisskiltet, så ville det ikke koste over 200,-. Dvs. både trøjen og kjolen hver kostede 200,-, altså fik jeg begge dele for kun 400,-! Så fedt!




Den sorte trøje er en striktrøje, hvorpå der er påsat en masse små perler og den er så fin. Den er også dejlig varm da der er en smule uld i, hvilket gør en perfekt til efterår/forår. Den var sat ned fra 499,95,- :)






Kjole-sweateren er liiige lang nok til at dække numsen, så man kan godt bruge den om lang sweater/kjole med et par sorte leggins indenunder. Som man kan se på closeup-billedet, har den et virkeligt lækkert mønster, som den er strikket i, hvilket giver en rigtig fin struktur i stoffet :)
Den er onesize, så den er lidt stor til mig, men stadig rigtig fin.  

Alt i alt er jeg rigtig tilfreds med købene, men nu glæder jeg mig godt nok også til forårskollektionerne så jeg kan få lidt farve ind i min garderobe ;) Men jeg er faktisk rigtig stolt af at den ene ting ikke er sort haha :)

Håber I også synes det er fedt!

Kys kys

søndag den 2. marts 2014

Oil-pulling

Hej søde læsere :) dette indlæg kommer til at handle om fænomenet Oil-pulling! Som nævnt i mit kokosolie indlæg, er det en af de mange ting jeg bruger min kokosolie til. Jeg vil starte ud med at sige, at der ikke er nogle videnskabelige beviser på de positive virkninger af oil-pulling, men sådan er det med mange ting! Desuden er der utrolig mange mennesker har haft gode virkninger af det, så jeg tror snart jeg er en believer ;)

Teorien bag oil-pulling er, at man ved at gøre det, fjerner en masse af de grimme bakterier i munden, og efterlader kroppens immunforsvar klar til at bekæmpe alle andre ting, som f.eks. akne, infektioner, svamp osv. Og så skulle det eftersigende også give hvidere tænder, kæmpe plus!

Måden man oil-puller på, er at man tager en skefuld olie - f.eks. økologisk kokosolie! - i ren mund, og så "swusher" det rundt, altså gør samme bevægelser som man ville med mundskyl, i munden i tyve min. Det kan gøres om morgenen mens man tager sminke på, eller om aftenen mens man ser deadline ;) :) Det kan godt være lidt hårdt for kinderne de første par gange, men det kommer man over. Så spytter man ud, og renser munden med vand. Idéen er så at olien har været alle steder, inde mellem tænderne, rundt om tungen, osv. osv., og trukket al skidt og møg ud! Det er bl.a. derfor det er meget vigtigt at man ikke synker olien når man er færdig!

For at få den fulde effekt af oil-pulling, skal man gøre det hver dag, som sagt i tyve min. Jeg må indrømme at jeg aldrig selv får det gjort hver dag, men det planlægger jeg at starte på. Og man skal være klar på, at hvis man døjer med akne eller uren hud, så vil det blive værre de første tre uger, men efter det så vil man se en stor forandring i ens hud! Det er virkelig effektivt! :)

Jeg håber I vil prøve at kaste jer ud i oil-pulling, og hvis I har spørgsmål så skal I være velkommen til at spørge mig ;) har I andre helse-ting I kunne tænke jer at vide noget om?
Kys <3