Translate

onsdag den 2. april 2014

FOTD (face of the day)

God aften søde læsere <3

Jeg er virkelig dårlig til at skrive for tiden, det må I undskylde! Jeg skal nok blive bedre. Især nu da jeg har en computer (!) igen!

Jeg er for nylig kommet på Reddit, hvor jeg trofast følger et subreddit der hedder MUA, eller MakeupAddiction. Det er et super fedt forum hvor piger fra hele verden snakker om, ja, makeup! Det er en kilde til evig viden og erfaringer med makeup, lige fra det helt naturlige til det helt vilde. Jeg tror allerede jeg har brugt på den gode side af ti timer derinde, haha! 
Man kan poste billeder af sit "face of the day" (forkortet FOTD), lave makeup tutorials, stille spørgsmål mm. Man kan også se andres FOTD og tutorials, søge på allerede stillede spørgsmål - for tro mig, de er alle blevet stillet! - kommentere osv. Det er et vildt godt alternativ til en google søgning, da der osse er mange af de piger derinde der har egne blogs og youtube kontoer de henviser til, så jeg vil faktisk mene at det er bedre end google! I hvert fald lige hvad makeup og skønhed angår ;) 


Jeg postede i dag mit FOTD derinde, og har allerede fået 5 "upvotes" (lidt lissom når folk "like"er på facebook). Jeg synes at det er meget, for jeg havde faktisk ikke regnet med at få nogle, så jeg er vildt glad. 

Det billede jeg postede er dette


Det er af mit dagligdagslook. Jeg ved godt at jeg før har lavet indlæg om min dagligdagsmakeup, men det blev bare så vellykket denne gang at jeg lige ville dele det med jer igen ;) <3 

De produkter jeg har brugt er: 
L'oreals True Match Mineral Foundation i farven Golden Ivory
The Body Shops Cheek Color i nr. 03
The Body Shops Brush on Radiance i lyserød (på kindbenene og i t-zonen)
Maybelline Master Precise Liquid Eyeliner i sort (den bedste flydende eyeliner efter min mening!)
e.l.f Luscious Liquid Lipstick i farven Cherry Tart 

Eyelineren ser lidt ujævn ud, men det er altså blitzen fra kameraet der gør det (det lover jeg!). Jeg bruger meeeget lang tid på at sørge for at linjen er helt lige på begge øjne :) 
Jeg bruger ikke mascara for tiden, for jeg har lagt mærke til at jeg har tabt en masse øjenvipper, så de skal lige have tid til at komme til sig selv igen. 

I morgen skriver jeg om min nye flotte taske fra DAY som jeg købte på tilbud i Neye i dag, glæd jer! 

Kys
Nadia
<3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar