Translate

mandag den 28. april 2014

ny hårfarve (igen, igen, igen)

Godaften søde læsere <3 
Det er got nok længe siden jeg har skrevet, men det er desværre fordi jeg ikke har haft så meget at skrive om :-/ Men så i dag var jeg rastløs og syntes der skulle ske noget, noget nyt. Jeg har længe gået og ønsket mig honey blonde hår, dvs. en meget mørk, gylden blond farve, så jeg tænkte "Hvorfor ikke i dag?"! Så jeg tjekkede tilbudsugen.dk for at se om der var hårfarve på tilbud nogle steder, og det var der minsandten ;)
Jeg er meget erfaren med at farve hår og jeg er ikke bange for at eksperimentere - det er jo bare hår! - så jeg købte mig et highlight-sæt fra Schwarzkopf og en honey blonde farve fra L'oreal, ved navnet 'Florida' (elsker at deres farver har navne og ikke bare numre!)

Så gjorde jeg det hele klar, lagde et håndklæde ud som arbejdsbord, fandt gummihandsker og mixerskål, pensler og børster, dvs. alt man skal bruge til at farve sit hår derhjemme.
Det første jeg gjorde var at highlighte mit hår. Dvs. at jeg afblegede en masse striber i mit hår, med en afblegning specielt udviklet til dette - det vil bare sige at den ikke er så skrap som alm. afblegere. Jeg bruger balayage metoden, dvs. at jeg tager tilfældige totter hår og bare pensler afblegningen på, både store og små totter, lidt over det hele. Dette (synes jeg) giver det mest naturlige resultat, og det ligner helt ærligt bare at det er solen der har afbleget det! (Det er desuden også den nemmeste metode, da det ikke er så vigtigt om det bliver helt perfekt ;) )
Jeg havde ret mørke spidser fra min sidste hårfarvning, så jeg endte med at gnide det sidste afblegning i mine spidser, og lod det sidde de sidste ti min. inden det hele skulle skylles ud. 

Da jeg havde skyllet afblegningen ud var mit hoved fyldt med meeeget lyse striber! Jeg lignede en tiger haha <3 Så jeg gjorde straks klar til anden farvning. Den farve jeg brugte skulle bruges i fugtigt hår, hvilket var perfekt da jeg normalt bruger meget lang tid på at stå og føntørre mit hår inden farvning.
Jeg gjorde farven klar, og påførte den først ved mine hårrødder, som var meget lysere end resten af håret, pga. afblegningen. Da det så havde siddet lidt fordelte jeg resten af farven i resten af håret, kom en ren plasticaffaldspose over hovedet og lod det virke i 25 min. da jeg ikke ville have at håret skulle blive for mørkt. Så skyllede jeg det hele ud, kom hårkur i, lod det sidde i 10 min. og skyllede så det ud. Efter alt den hårfarvning er det uundgåeligt af håret har taget lidt skade, så jeg kom desuden en leave-in-conditioner i, lod det lufttørre lidt, kom en heat protector i og føntørrede så mit hår. Og bom! Så har jeg pludseligt et helt nyt look <3 <3 <3 Jeg elsker det, det er så frisk og forårsagtigt. Hårfarve er virkelig den nemmeste måde at gøre noget ved sit look, og så længe man er ok med at lege lidt med farverne så er det også virkelig sjovt! 

Her er et før/efter billede af håret :) 

Jeg synes selv det ser super naturligt ud. Selvom jeg ikke var ked af min gamle farve, så er det forfriskende at der lige sker noget nyt. Det giver mit ansigt en helt anden glød, den nye farve her! Og det er endnu pænere i virkeligheden ;) 

Spørg mig endelig om hårfarve, jeg har efterhånden en del erfaring og tips jeg kan dele ud af ;) 
Håber I er lisså vilde med det som jeg er. 

Kys
Nadia
<3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar