Translate

torsdag den 6. marts 2014

tattoos


Godaften søde læsere <3 
Inspireret af min søde veninde Nora, vil jeg i aften skrive lidt om mine tatoveringer. Jeg har fire tatoveringer, og skal klart have flere!
Alle mine tatoveringer betyder rigtig meget for mig, og det er vigtigt for mig at de gør det, for ellers er det bare spild af hud og penge!
Fælles for tre af mine tatoveringer er, at de er lavet af en rigtig dygtig kvindelig tatovør ved navn Karen, hjemme i Herning. Hendes butik hedder Living Image, hvilket er et sygt sejt navn, synes jeg. Mine piercinger er også kun lavet er kvinder, og jeg synes selv at det er lidt sejt at stort set al udsmykning på min krop er lavet af kvinder, da det bryder lidt med normen i en ellers meget mandedomineret branche.

Min første tatovering, den nede i venstre hjørne, er et oldnordisk kompas (har jeg hørt). Jeg fik den i attenårs fødselsdagsgave af min mor og hendes mand og jeg er vildt glad for den. Jeg fik den fordi jeg er stor fan af sangerinden Björk, som har den samme tatovering på sin ene overarm. Jeg havde i lang tid gået og tegnet den på armen, hvilket nok var med til at min mor syntes jeg skulle have den ;) Jeg fik den egentlig af to årsager 1) Jeg elske musik og jeg elsker Björk 2) jeg er vildt dårlig til at finde vej. Nu har jeg så et kompas på armen til at guide mig. Jeg har mødt én anden der har samme tatovering, han mente at det var et mærke mod onde ånder.

Min anden tatovering, den oppe i højre hjørne, er også tvetydig. Der står Carpe Omnius hvilket er latin for "grib det hele" eller "grib alting" (nogenlunde oversat). Jeg hørte citatet i filmen 'Hard Candy' hvor Ellen Page har hovedrollen, det er hende der siger det, så det er både et megafedt budskab at have stående på armen, men også en hyldest til Ellen Page som skuespiller :)

Min tredje tatovering, den øverst til venstre, er en tatovering af Fatimas hånd. Meget kort fortalt så er Fatimas hånd, med øjet indeni, et mærke der skal beskytte den der bærer det mod ondskab. Mere vil jeg ikke uddybe det, for der er mange forklaringer på den alt efter hvilken religion du spørger. Den betyder rigtig meget for mig, især idet at den er den mest dekorative af dem allesammen. Jeg elsker religion, især buddhisme, hinduisme og islam, da historierne bag dem er så fascinerende, og så passer det meget godt at hånden med det beskyttende øje i optræder i alle de tre religioner  - den er ligesom en rød tråd, symbolmæssigt, gennem mange religioner, hvilket jeg synes er pissefedt! 

Min fjerde tatovering er et uendeligheds/evighedstegn, som er den eneste tatovering der ikke er lavet af en kvinde! Den er lavet af min og min fars ven Ádám, som stadig er så ny en tatovør at han bare skal øve sig. Det var den tatovering der var sjovest at få lavet, da det foregik på Ádáms værelse i Silkeborg, med hans egen lille tattoo-gun, og det var så sjovt! Han tegnede den direkte på, og så otte sek. efter havde jeg den bare på armen! Den er blevet lidt skæv og ujævn i kanten, men jeg elsker hvor fin linjen er (pånær en lille plet) og hvor feminin den er. Alle der ser den synes jeg skal få den rettet op, men på en måde vil jeg gerne beholde den som den er, som et minde om en god og sjov aften. 

Jeg håber du kunne lide mine små anekdoter om mine tatoveringer ;) Jeg skriver helt sikkert om min nye, når jeg får den engang. 

Kys kys <3 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar