Translate

onsdag den 26. februar 2014

The Body Shop Passion Fruit Body Butter review


Hej søde læsere <3
I dag vil jeg anmelde en ny creme jeg har købt, (cremen i sig selv er ikke ny) nemlig Body Shops passionfrugt body butter! Det forholder sig sådan, at jeg havde glemt min body lotion derhjemme, da jeg tog en tur til København (hvor jeg er nu). Så jeg gik ind i Body Shop på hovedbanegården, for at købe en rejsestørrelses body lotion, og mens jeg står og kigger, kommer den søde Body Shop pige hen til mig og gør mig opmærksom på at de altså har tilbud på nogle body butters, sat ned til 85,-, meget billigt! Dvs. at hvis jeg købte sådan én, ville jeg kun komme af med 25,- mere end den lille rejse body lotion. Jeg valgte den med passionfrugt da den duftede meget lidt og da den var til tør hud (de er altid bedst) ;)

Konsistensen er som alle deres butters meget tyk og cremet, men den smelter lissom lidt mellem hænderne og på huden, så det føles ikke så "tungt" på huden. Man er meget fedtet de første fem min., men så trænger den også ind! Jeg har før været påpasselig med deres nødde-butters, da jeg ofte har syntes at de var fedtede meget længe :/ men ikke denne!
Duften er kraftig i starten, men forsvinder lisså stille efter en halv time - et stort plus i min bog! Jeg vil gerne kunne tage parfume på uden at være en rodebutik af forskellige dufte.
Farven - ja, FARVEN - er meget sart lyselilla, og som regel noget jeg ville gå en stor bue udenom, men fordi jeg er så tosset med pasteller for tiden, kunne jeg ikke stå for den haha! 


Ok, lad os tage en opsummering:
Konsistens: Blød, cremet og tyk.
Optagelse i huden: Forholdsvis hurtig, du kan tage tøj på efter ti min. til et kvarter :)
Varighed af "blødhed": Ca. 24-30 timer. Jeg tog cremen på mine ben inden jeg skulle sove i forgårs, det er først nu her til morgen jeg har brug for et nyt lag!
Duft: Let duft af passionfrugt. Aftager forholdsvis hurtigt!
I alt: **** - fire stjerner ud af fem! Så hvis ikke du er totalt parfumeallergiker, så skynd dig i din Body Shop og se om de har samme tilbud ;) Håber du kan bruge det til noget,

Kys, Nadia <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar